Titus Christianius i 2010. Et Skærsommernatsdrøn i 2011. Alice I Eventyrland i 2012, Homobomben i 2013 og nu – i 2014 – En Høj Vej Til Hel.
Bøssehusets Teatergruppe er gået fra genfortolket Shakespeare til nyskrevet queerteater og har nu sit spæde femårs jubilæum. Grundlaget for teateret er stadig uforandret: en åben arbejdsgruppe hvor alle kan byde ind med deres talenter og drømme. Alt er håndlavet (eller fundet i Bøssehusets gemmer), hjemmebrygget og meget personligt.
Fra sidst...

Fra sidste års science fiction bevæger vi os i år over i den metafysiske verden for at genopdage nogle af de bedste ting ved den Nordiske Mytologi.
Hestepigen Sara er død og pludselig står hun med svaret på et spørgsmål som hun aldrig selv har tænkt så meget over. Noget som alt for mange mennesker verden over går alt for meget op i: hvad sker der når vi dør?
Sara må tage en dyb indånding - eller det ville hun gøre hvis ikke det var fordi hun var død – for at bevare tålmodigheden når Odin vrøvler om gamle dage, når Tor prædiker om øl og bacon og Lokes gavmilde forklaringer ingen mening giver. Værst af alt er de tre Norner som insisterer på at Sara skal se at lette sin døde røv, komme videre og tage til det møgkedelige Hel.
Sara må hanke op i gummistøvlerne og satse alt for at finde en mening med livet – efter døden.
En Høj Vej Til Hel spiller alle weekender i November:
Lørdag d. 1 November kl 20:00 - Premiere!
Søndag d. 2 November kl 16:00
Lørdag d. 8 November kl 20:00
Søndag d. 9 November kl 16:00
Lørdag d. 15 November kl 20:00
Søndag d. 16 November 16:00
Lørdag d. 22 November kl 20:00
Søndag d. 23 November kl 16:00
Lørdag d. 29 November kl 16:00
Lørdag d. 29 November kl 20:00
Billetbestilling:
Billetpris 80,-
Send en mail til Bøssehuset: info@boessehuset.dk
Emne: Billetter
Skriv dato + navn + tlf.nr. + antal billetter.
Bemærk at den sidste weekend har to forestillinger om lørdagen og derefter selvfølgelig den legendariske afslutningsfest. Dørene åbner som altid en time før forestillingen (kl 19 på lørdage og kl 15 på søndage) og baren vil være bemandet af friske valkyrier.