Fremadstormende, dansksproget rock i Store VEGA
Pris: 180 kr. + gebyr
Læs mere: http://bit.ly/1H55DyW
____________________________________________
The Minds of 99 blev dannet af seks barndomsvenner i 2012. Vennerne fandt hurtigt ind til en hypnotisk og intens lyd, som trækker lige dele på postpunkens energi og den elektroniske musiks gentagelser.
Stor succes
I 2013 vandt de KarriereKanonen efter overrumplende koncerter på både SPOT og Smukfest.
I 2014 var de nomineret til P3 Guld i ka...
Fremadstormende, dansksproget rock i Store VEGA
Pris: 180 kr. + gebyr
Læs mere: http://bit.ly/1H55DyW
____________________________________________
The Minds of 99 blev dannet af seks barndomsvenner i 2012. Vennerne fandt hurtigt ind til en hypnotisk og intens lyd, som trækker lige dele på postpunkens energi og den elektroniske musiks gentagelser.
Stor succes
I 2013 vandt de KarriereKanonen efter overrumplende koncerter på både SPOT og Smukfest.
I 2014 var de nomineret til P3 Guld i kategorien ’P3 Talentet’, mens singlen "Det er Knud som er død" blev P3’s Uundgåelige og nåede førstepladsen på Det Elektriske Barometer.
I foråret 2014 fulgte singlehittet "Barn af min tid" og det stærkt anmelderroste selvbetitlede debutalbum.
I albummets kølvand vandt bandet en Steppeulv i kategorien Årets Sang, ligesom der fulgte en stribe prisnomineringer.
Rost åbning af Orange Scene
Sidste år spillede The Minds of 99 i Lille VEGA, og de har netop præsteret en anmelderrost åbning af Orange Scenen på Årets Roskilde Festival.
Det er derfor med høje forventinger, at VEGA tager imod The Minds of 99 den 20. november.
The Minds Of 99 - 'Det Er Knud Som Er Død': http://bit.ly/1dLRD5O
Support: Klub 27
Klub 27, som består af Christian Guldborg Skotte og Haruna James Wasajja, er gadedrengene, som rapporterer direkte ude fra minefeltet.
De leverer udødelig ungdomsenergi i en cocktail af opdateret 60'er psykedeliskrock blandet med en rappers flow. Mixturen er unik og overraskende velsmagende! Musikken taler direkte til dig med yderst charmerende takter fra start til slut.
Bandet er et relativt nyt band på den danske musikscene. De har netop vundet Karrierekanonen og har på kort sigt fået optrædener på Smukfest, i Glassalen, på Spotfest og Sound Tjek festival på Gimle under kappen. Nu skal bandet på deres første rigtige danmarksturne.
Når Klub 27 ikke turnerer land og rige rundt, arbejder de intenst på at udarbejde materiale til deres første udgivelse. Indtil da kan du høre første singlen "Hallo".
Pris: 180 kr. + gebyr
Læs mere: http://bit.ly/1H55DyW