“The hills are alive with the sound of music,” synger Julie Andrews med dådyrblikket indstillet på uendelig, inden hun hvirvler hjem og giver en musikalsk skala-lektion så overskudsagtig, som kun hit-skrædderne Rodgers & Hammerstein kan levere den.
OBS: Billetsalget starter den 21. februar.
Kald det kunst eller kitsch; 'The Sound of Music' er en musical af
den allermest hjertevarme og refræn-smittende slags. Robert Wises Oscar-sluger fra 1965 følger Baron von Trapp (Christopher Plum...
“The hills are alive with the sound of music,” synger Julie Andrews med dådyrblikket indstillet på uendelig, inden hun hvirvler hjem og giver en musikalsk skala-lektion så overskudsagtig, som kun hit-skrædderne Rodgers & Hammerstein kan levere den.
OBS: Billetsalget starter den 21. februar.
Kald det kunst eller kitsch; 'The Sound of Music' er en musical af
den allermest hjertevarme og refræn-smittende slags. Robert Wises Oscar-sluger fra 1965 følger Baron von Trapp (Christopher Plummer), hans syv præmiebørn og ikke mindst guvernanten Maria (den troskyldige sanglærke Julie Andrews). Stedet er Alpernes idyl – men tiden er 2. verdenskrig, og den sammenbragte familie kommer i en knibe, som kun sang kan hjælpe dem ud af!
Vi viser filmen i flot restaureret sing-along-version med digitale sangtekster på lærredet, og der er frit lejde til at synge med på ørehængere som ’Edelweiss’, ’Do-Re-Mi’, ’Sixteen Going on Seventeen’, ’My Favourite Things’ og ’Maria’. Skuespiller Anja Owe deler ud af sin musicalkærlighed før og under visningerne.
Filmen vises med 30 minutters pause, hvor der følger kaffe og kage. Pris: 150 kr. (medlemspris 125 kr.). Billetterne frigives 21. februar, og kan købes frem til to dage inden visningen.
-----------------------
FILMVISNINGER:
-----------------------
Søndag den 5. marts kl. 12:00
Søndag den 2. april kl. 14:00
-------------------------------------
PRAKTISK INFORMATION
-------------------------------------
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: 5. marts 2017 - 2. april 2017
Billetter: 150 kr. (Medlemspris 125 kr.): Billetterne frigives 21. februar.